Påskeferie og enlig far – når værkstedet må vente lidt
Påsken er en skøn tid. Børnene har fri, solen titter måske frem, og der er pludselig lidt mere tid sammen – og lidt mindre tid i værkstedet.
Som enlig far er ferier altid lidt en balancegang. På den ene side har jeg det her kæmpe behov for at være kreativ – at forsvinde ind i mit værksted, dufte til træet, lege med farverne og mærke idéerne tage form. På den anden side har jeg det vigtigste i livet løbende rundt omkring mig: mine børn. Og de vil jo ikke bare "vente lidt", mens far lige skal skære, slibe og male færdig.
Det er ikke altid nemt. Jeg vil gerne nå det hele. Skabe kunst og samtidig skabe minder. Men jeg har også lært, at det faktisk er helt okay, at tempoet sænkes lidt i ferierne. At værkstedet står stille nogle dage. For det gør det muligt at være til stede et andet sted – i legen, i samtalerne, i de små øjeblikke som børnene husker langt længere end endnu en ny træskulptur.
Der er også noget smukt i det. At savne værkstedet lidt. At lade idéerne modne, mens jeg bygger huler i stuen eller maler med børnene i stedet. Og så, når hverdagen vender tilbage, er det som om kreativiteten har fået ny ilt.
Så nej – det er ikke altid nemt at være enlig far og kunstner. Men det er fyldt med mening. Og det er måske netop i de perioder, hvor jeg ikke når det hele, at det vigtigste alligevel sker.
Glædelig påske fra mig og ungerne.
Tilføj kommentar
Kommentarer